top of page

Stemme

  • At forløse spændinger: Ofte sidder der rigtigt mange uforløste, og undertrykte følelser på stemmen. Ting vi ikke har fået sagt, og grænser vi ikke har sat. Det er vores stemmer vi udtrykte vores allerførste behov med, da vi var nyfødte. Vores basale behov for mad, varme og nærhed. Når vi senere i livet har bidt vores naturlige stemmemæssige udtryk i os, grundet høflighed og normer, så opstår der spændinger i hals, bryst, ansigt og kæber.

  • At udtrykke følelser: Vores følelser kommer altid til udtryk igennem stemmen. Den sorgfulde, taler langsomt og lavt. Den vrede, højt og skingert og den glade let og boblende. I terapien kan alle vores følelser komme til udtryk igennem stemmen, ofte i kombination med bevægelse. Når vi i terapien får fat på vores egen autentiske stemme, så kan vi blive meget overraskede eller forskrækkede, fordi vores egen styrke er os ukendt. Vi får kontakt med vores autentiske selv, og dermed også vores intuition.

  • At give plads til det grimme og skjulte: I terapien kan vi arbejde med alle lyde, også de grimme, de forbudte og dem der er skjult for os selv. Alle skyggesiderne kommer frem i lyset. Alle delpersonlighederne, som ikke plejer at få plads. Jalousien, det morderiske raseri, selvhadet og skammen. Når det får plads, og bliver accepteret som en del af livet, så mister det sin magt over nuet.

bottom of page