top of page

Samtale

  • At belyse: Samtale indgår, som en naturlig del af terapien, for at belyse hvilke omstændigheder der ligger bag dine udfordringer. Terapien er klientcentreret, hvilket betyder, at jeg altid tager udgangspunkt i der, hvor du er nu og her. Igennem samtalen, skaber vi sammen et rum hvor alle følelser og tanker er velkomne. Vi tager udgangspunkt i dit nuværende liv og udfordringer, og belyser hvordan gamle mønstre, og oplevelser påvirker dig nu. Ved at forstå mekanismerne bag dine udfordringer, kan der skabes grobund for nye handlemuligheder.

  • At forstå: Igennem samtalen, opstår der nogen gange nye erkendelser, og en større forståelse af din situation. Samtalen kan også bruges til, at sætte ord på de erkendelser der er opnået igennem kropsarbejdet. På den måde skabes en kognitiv forståelsesramme, for det du allerede har sanset og følt.

  • At blive set: I samtalen er det vigtigt, at du føler dig set og accepteret. Dette styrker troen på dit eget værd, og du opnår en større accept af dig selv og dine skyggesider. Når det mørke kommer frem i lyset, og bliver set af en accepterende anden, så forvandles selv det mørkeste mørke til noget mere håndterbart.

bottom of page